Skoleskak på Skolen ved Søerne
Tid: Hver onsdag (dog ikke i ferierne) kl. 14.00-14.50 for 0. og 1. klasse og kl. 15.00-15.50 for 2. og 3. klasse, 10 gange i løbet af et halvår.
Sted: 2.C’s lokale på 2. sal (hvid etage).
Indhold: Børnene får vejledning i skakspillet og spiller mod hinanden. Som regel når de to-tre skakpartier pr. gang mod forskellige modstandere. I ca. 10 minutter har vi samling, hvor børnene får tips og tricks til at spille bedre skak. Fx ser vi på åbningsspillet – hvordan man får alle brikker godt i spil. Mere om undervisningen.
Underviser: Lasse Sonne.
Pris: De første to gange er gratis prøvegange. Derefter koster det 550 kr. pr. halvår. Forældre får besked om betaling i forbindelse med tilmelding.
Tilmelding: Skriv en mail til Lasse Sonne på svsskoleskak@gmail.com og hør om der er plads til dit barn. Oplys om barnets navn og klasse samt gerne lidt om barnets evt. kendskab til skakspillet.
Skoleskak handler om at:
* lære skak på den sjove måde
* skærpe kreativitet og analyse
* blive bedre til at holde fokus
* vise respekt og få nye venner
Skak er ikke noget mirakelmiddel, men undersøgelser viser, at spillet har gavnlige virkninger både fagligt og socialt.