Kalender 2017

Juleskakstævne
Lørdag den 9. december kl. 9.45-ca. 15.30 holder Amager Skakskole juleskakstævne og juniorgradprix (JGP) i Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København S. Metroen går til Amagerbro, som ligger i 7-8 minutters gå-afstand fra Prismen, og bus 2A går lige til døren. Se mere og tilmeld på Dansk skak Unions hjemmeside.

Undervisning på Hostrupsvej
slutter den første uge i december og begynder igen i midten af januar 2018,
Læs om holdene (begynderde bedre eller de bedste) og benyt TILMELDINGSSIDEN.

Husk, at Skaksalonen er åben hver lørdag kl. 10-12 på Hostrupsvej 8. Det er gratis, medmindre der er særlige arrangementer. I løbet af sommeren kan der dog være lukket enkelte lørdag, så tjek derfor venligst på www.skaksalon.dk, om der skulle være lukket den pågældende dag.

Ved du…

Gode resultater
til KM i skoleskak
Frederiksberg-foreningen Skak for sjov havde 43 børn med til københavnsmesterskab i skoleskak den 28. oktober 2017 på Nr. Zahle Skole, og for fire af dem blev det resultatmæssigt en særlig god dag.

Rekord til sommer-turnering
Med 78 tilmeldte havde Nørrebro Skakklub og Skak for sjov rekordmange til sommer-turnering den 18. juni. Se resultater på på Københavns Skoleskaks hjemmeside.

Skak for sjov løb med det
hele til København Open

Lukas Iskos, Hannibal Valeur Jaques og Emil Skovgaard, som alle er aktive i Skak for sjov, blev nr. 1, 2 og 3 i mestergruppen til København Open i skoleskak lørdag den 29. april på Frederiksberg Rådhus.  Se resultaterne og billeder fra turneringen på Københavns Skoleskaks hjemmeside.

Sådan slår du din venner i skak
Hvordan får man de letteste sejre, og er der genveje til dem? Det svarer Henrik Andersen på i anledning af Skolernes Skakdag. Henrik underviser i skak og har desuden Danmarks eneste fysiske butik, der udelukkende sælger skakudstyr. Se hele interviewet på TV2’s hjemmeside.

Spil gratis om lørdagen
Børn, unge og voksne kan spille skak gratis om lørdagen kl. 10-12 på Hostrupsvej 8, mens skakbutikken Bedre til skak er åben. Henrik Andersen er til stede for at guide, men der er ikke egentlig undervisning. Tilmelding er ikke nødvendig – duk blot op begge timer eller måske bare en time.

Spil skak tirsdag aften
Alle skakglade unge og voksne kan spille seriøs hyggeskak på Hostrupsvej 8 om tirsdagen kl. 20-22 og. Mød nye vennner i det uformelle skakmiljø og deltag gratis de to første gange. Læs mere på Skaksalonens hjemmeside.

Deltag i skakkonkurrence
Omkring den 1. i hver måned er der en ny skakopgave på www.skaksalon.dk. Hvis du, din ven eller en i din familie har et bud på en løsning, så mail det til skaksalon@gmail.com og deltag i lodtrækning om et opgavehæfte i Skak for sjov-serien.

Sponsorer søges til skakmiljø
Frederiksberg Kommune og foreningen Skak for sjov har aftalt at gøre en fælles indsats for at synliggøre skak i det offentlige byrum.  Kommunen giver plads til et miljø med stort skakspil og skakborde, og Skak for sjov sørger for at skaffe sponsorer til selve skakbordene. Potentielle sponsorer og andre interesserede kan læse mere under skak i byrummet.

Se ARKIV –  nyheder, som tidligere har været bragt på nyt-siden.

———-

Benyt Danmarks eneste skakbutik
Ved du, at der er en skakbutik på Hostrupsvej 8, Frederiksberg (nær metroen)? Se sortimentet på www.bedretilskak.dk og kig forbi i butikkens åbningstid eller ring til Henrik på 23 26 64 25. Det er også her, at Skak for sjov har sit undervisningslokale med plads til 22 spillere.
I skakbutikken er der over 700 nye og antikvariske bøger, og du får 15 % rabat ved køb af tre. Tjek også udvalget af brikker, brætter, præmier, computerprogrammer, turneringsmateriale og merchandise (kasketter, krus, slips, T-shirts og vin).
Butikken har helt bogstaveligt givet os det udstillingsvindue, som dansk skak har savnet.” (Skakbladet)

Hvis du ikke finder, hvad du søger på Bedre til skaks hjemmeside , så prøv Dansk Skoleskaks skakshop eller Dansk Skak Unions skaksalg.

2012-11-20 13.38.28

 

 

Skak er god hjernegymnastik

Kishi2

KoncentrationOgFokus2

SkakForSjovDeBedre2

KoncentrationOgFokus

salonskak

butikHostrupsvej2