Den faglige og sociale nytte ved at spille skak
Undersøgelser viser, at skak fremmer børns færdigheder både fagligt og socialt.
De faglige sidegevinster ved at spille skak er typisk:
- Mere logisk tænkning; det drejer sig om at beregne varianter, lægge gode planer og justere dem undervejs. I modsætning til de fleste andre spil beror skak ikke på held eller tilfældigheder, men på at kalkulere og forstå sammenhænge.
- Mere kreativ tænkning. Når man spiller et parti skak, må man hele tiden tænke alternativt og i muligheder: Hvad nu hvis jeg forsøger mig med det eller det træk? At bruge sin fantasi og have visioner har således stor betydning for at udvikle sig som skakspiller.
- Mere indsigt og viden. For børn allerede i 4-5 års alderen er skak en god leg med tal og bogstaver, når underviseren taler med dem om felternes navne (fra a1 til h8). For de store børn er fortællinger fra den righoldige skakhistorie og dens mestre en sikker succes.
De sociale sidegevinster ved skak er typisk:
- Mere respektabel adfærd. Skak er en kampsport, hvor man viser respekt over for sin modstander. Før partiet ønsker spillerne hinanden god kamp; undervejs opfører man sig ordentligt og forstyrrer ikke, og efter kampen siger man tak for spillet.
- Tålmodighed. Når det er modstanderens tur til at udføre et træk, må man pænt vente, og nogle gange kan et skakparti vare længe – over 50 træk – så tålmodighed er virkelig en dyd i skak.
- Nye venskaber – kan børn uden tvivl få ved at gå til alle mulige ting, fx fodbold, spejder og ridebanespringning; men skak er ingen undtagelse. På skakbrættet kan børn slås og fighte, men uden for brættet er de gode venner og har sjov sammen.
Citat af professor Michael Rosholm fra Aarhus Universitet, der i 2014 har stået for et forskningsprojekt om skak på fem skoler i Danmark:
“Skak er kompliceret, hvor man skal koncentrere sig, man lærer at tænke fremad, man lærer at planlægge, løse problemer man sidder med. Alt sammen ting man kan bruge til at lære, men i særdeleshed i matematik.
– For eksempel i forhold til at kunne genkende mønstre – diagonaler, rækker, søjler og koordinatsystemer. Og så skal man også udvise selvkontrol. Man skal ikke slå til for tidligt, man skal nogle gange sidde på hænderne og tænke fem sekunder længere i stedet for bare at handle med det samme.”