Råd til at blive en bedre skakspiller, hvis man er begynder

Spil med andre
I skak gælder det, som I så meget andet: Øvelse gør mester. Derfor jo mere skak, du spiller mod dine venner og i familien, jo bedre bliver du. Hvis du fx spiller mod en onkel, som er meget bedre end dig, så kan din onkel spille med en dronning mindre fra start. Senere kan du have et tårn eller springer i forgave.

Benyt internettet
På internettet har Dansk Skoleskak en side med mulighed for at spille små, lærerige skakspil med et begrænset antal brikker pr. spil – se http://www.play.skoleskak.dk/

Spil på mobilen
Det er også god træning at spille med app’en Play Magnus, hvor man kan spille med verdensmester Magnus Carlsen, da han var 5 år, 5½ år, 6 år osv. Har du mon en chance for at slå den 7-årige Carlsen? App’en kan downloades på http://magnuscarlsen.com/playmagnus

Læs skakbøger
Du kan købe skakbøger eller låne dem på biblioteket under faggruppe 79,43. For børn er Skak for sjov-serien en mulighed – se https://skakforsjov.dk/laererboeger/

Få personlig instruktion
I skakklubber og til skoleskak får du personlig instruktion om skakspillet og lærer nyttig teori om åbningsspillet, midtspillet og slutspillet. Søg på nettet for at se, hvor der er en god skakklub i din by.

PlayMagnus

Play Magnus er en glimrende app, som trin for trin kan forbedre din spillestyrke.