Skoleskak på Skolen ved Bülowsvej

Tid: Hver onsdag (dog ikke i ferierne) fra september til december og januar til april på disse tidspunkter:
13:30 – 14:10: 0. klasserne
14:30 – 15:20: 1. klasserne
15:30 – 16:20: 2.-4. klasserne

Der er 10 undervisningsgange i halvåret.

Sted: 3. B’s lokale på 1. sal (lysegrøn etage).

Indhold: Børnene i 0. og 1. klasse lærer skak via enkle og sjove spil med få brikker, så de efterhånden kan spille med alle brikker og regler. Børnene i 2., 3. og 4. klasse får tips og tricks til at spille bedre skak, fx i åbningsspillet, og de spiller mod hinanden med skakur. Mere om undervisningen.

Underviser: Nikolaj Zeuthen.

Pris: De første to gange er gratis prøvegange. Derefter koster det 350 kr. pr. halvår. Forældre får besked om betaling i forbindelse med tilmelding.

Tilmelding: Skriv en mail til Nikolaj Zeuthen på bulowskoleskak@gmail.com og hør om der er plads til dit barn. Oplys barnets navn og klasse samt gerne lidt om barnets evt. kendskab til skakspillet.

Skoleskak handler om at:

* lære skak på den sjove måde
* skærpe kreativitet og analyse
* blive bedre til at holde fokus
* vise respekt og få nye venner

Skak er ikke noget mirakelmiddel, men undersøgelser viser, at spillet har gavnlige virkninger både fagligt og socialt.