Program for det bedste-holdet

Hver gang behandles mindst et tema til fælles refleksion, fx:

  • Åbningsspillet og spillestil – gambit eller solidt?
  • Midtspil – kombinationer og strategi.
  • Slutspil – studier med overraskende træk.
  • Mesterpartier – gennemgang af et parti af Lasker, Aljechin, Karpov, Carlsen og andre af historiens mestre.
  • Computerskakprogrammer – hvor stærke er de, og hvordan kan de bruges i træningen?
  • Notation – hvad kan man lære af egne skakpartier?

Desuden spiller børnene mod hinanden – typisk med 10 minutter på skakuret pr. spiller til hele partiet.

Til sidst i en undervisningsgang er der normalt plads til lidt skak-sjov, hvor børnene spiller skak med alternative skakregler.